Om Bagsværd

Bagsværd er en københavnsk forstad med ca. 10.000 indbyggere ved Bagsværd Sø i Nordsjælland, ca. 12 km nordvest for København centrum. Den ligger i Gladsaxe Kommune og har S-togsforbindelse med stationerne: Skovbrynet, Bagsværd og Stengården. Jernbanen kom dog til Bagsværd allerede i 1906 i form af København-Slangerup Banen, KSB med stop på den gamle Bagsværd station.

Bagsværd var før i tiden præget af at ligge ved Frederiksborgvejen mellem København-Hillerød og nutiden af at ligge ved motorvejen. I 1800-tallet blev mulighederne for transport fra og til København forbedret, som blandt andet resulterede i at Bagsværds gårde begyndte at udstykke parceller der havde udsigt til skov og sø. Grundene blev købt af københavnere som byggede pragtvillaer til sommerbrug.

Hovedkvarteret til det danske lægemiddels-selskab Novo Nordisk ligger i Bagsværd. Der er ca 4.000 arbejdspladser på Novo Nordisk i Bagsværd, heraf ca. 850 i produktionen, ca. 1.000 i forskning og udvikling samt ca. 2.150 i administration mv.

Bagsværd har foruden to store supermarkeder, mange små specialforretninger, 3 banker, svømmehal, biograf, bibliotek, og 4 restauranter. Der sker en i dag en fortsat udvikling af bymidten, og parcelhuse bliver fortsat bygget ved udstykning af nogle af de store grunde.

Kulturhuset Bibliografen rummer et nyt lokalbibliotek, en biograf med to sale, en café samt plads til udstillinger og arrangementer mv. Det betyder at film, medier og bøger kan præsenteres på en helt ny måde.

Bagsværd Kirke, opført 1973–1976 og tegnet af arkitekten Jørn Utzon. Kirken er et utraditionel bygningsanlæg med glatte, hvide betonfacader, og grå aluminiumstage. Lyset i kirkerummet, der har 250 siddepladser, kommer overvejende fra det nordvendte meget store højtsiddende sidelys der reflekterer ned ad de hvidkalkede, krumme loftsflader og giver et skyggeløst lys, som aftager svagt nedefter

 

Læs evt. mere om Bagsværd her http://da.wikipedia.org/wiki/Bagsv%C3%A6rd

Områdekort

Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.


Street View

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.


Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.